dereglaj
/de.re'glaʒ/Etimologie
Din franceză déréglage.
Definiții
- dereglare.
Declinare
| Caz | Singular | Plural |
|---|---|---|
| nominativ-acuzativ | dereglaj | dereglaje |
| genitiv-dativ | dereglajului | dereglajelor |
| vocativ | dereglajule | dereglajelor |
| articulat | dereglajul | dereglajele |