derbedeu
/der.beˈdew/Etimologie
Din turcă derbeder.
Definiții
- om fără căpătâi, om de nimic; pierde-vară, vagabond, haimana.
Declinare
| Caz | Singular | Plural |
|---|---|---|
| nominativ-acuzativ | derbedeu | derbedei |
| genitiv-dativ | derbedeului | derbedeilor |
| vocativ | derbedeule | derbedeilor |
| articulat | derbedeul | derbedeii |